7 ting vi lærte på det årlige seminar om arbejdsskader

I marts, var vi vært for det årlige seminar om arbejdsskade. Med nogle af de førende eksperter inden for området på talerstolen, var der masser af nyttig læring at tage med hjem. Hvis du gik glip af vores arbejdsskadeseminar, så kommer her 7 af de vigtigste læringspunkter.


1. Psykologisk tryghed er en af hjørnestenene på en velfungerende arbejdsplads

Hos os i Sedgwick Leif Hansen har vi de sidste 6-8 år oplevet at psykiske arbejdsskader fylder mere og mere blandt de sager vi behandler. For at nedbringe dette antal, er der brug for et øget fokus på psykologisk tryghed, hvilket også vinder mere og mere indpas som en af hjørnestenene på en velfungerende arbejdsplads. På seminaret hjalp Psykolog Peter W. Carlsen fra Joblife deltagerne med at forstå, hvordan muligheden for at kunne anmelde en arbejdsskade uden forbehold skaber stor tryghed for medarbejderne. Et stort antal arbejdsskader på en arbejdsplads kan derfor i sig selv også være udtryk for et godt psykisk arbejdsmiljø.

En psykologisk tryg arbejdsplads er et sted, hvor medarbejdere tør tale om og begå fejl uden frygt for ydmygelse og straf. I teams præget af psykologisk tryghed giver man således hinanden feedback og udfordrer hinanden. Det opleves som sikkert at give udtryk for relevante tanker og følelser. I det ideelle miljø skabes der en tillidscyklus, hvor kommunikation styrkes, kendskabet til problemer øges og problemer håndteres.

Modpolen hertil er en arbejdsplads, hvor det har konsekvenser at begå fejl, hvor ansvar placeres, hvor tillid og kommunikation reduceres - og hvor fejl på den baggrund reproduceres. Her er det de færreste der tør anmelde en arbejdsskade.

 

2. Nye anmelderegler på arbejdsulykke

Arbejdstilsynets nye regler har nogle centrale ændringer, som det er vigtigt at kende til, når de træder i kraft til sommer. Anmeldereglerne ensrettes for Arbejdsskadesikringsloven og Arbejdsmiljøloven pr. 1. juli 2022.  Disse gennemgik Arbejdstilsynet på seminaret. Overordnet indebærer de nye regler følgende:

Nuværende anmelderegler:

  • En ulykke skal anmeldes indenfor senest 9 dage.
  • Ulykken skal anmeldes, hvis det forventes, at der skal betales ydelser efter loven (primært kriterium).
  • Ulykken skal tillige anmeldes senest 5 uger efter skadesdato, hvis den tilskadekomne ikke forventes at kunne genoptage sit arbejde i fuldt omfang på dette tidspunkt (sekundært kriterium).

Anmelderegler pr. 1. juli 2022:

  • En ulykke skal anmeldes indenfor senest 14 dage.
  • Ulykken skal anmeldes, hvis ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde udover skadesdatoen, uanset om det forventes, at der skal betales ydelser efter loven eller ej (primært kriterium).
  • 5 ugers reglen bortfalder.
  • Arbejdsulykker, der ikke har medført fravær, skal anmeldes, hvis der forventes ydelser efter arbejdsskadesikringsloven.

Her skal man være opmærksom på, at de nye regler fordrer en sammenhæng mellem arbejdsskader og fravær. Vurderingen af om en ulykke kan begrunde krav på ydelser efter loven er meget vanskelig at foretage på så tidligt et tidspunkt. Derfor mener vi fortsat, at det, der er afgørende for om en sag skal anmeldes må være, om der formodes at være sammenhæng mellem ulykken og skadelidtes arbejde. Og således er det ikke fravær eller evt. krav på ydelser, som bør være afgørende for, om der skal ske anmeldelse.

Arbejdstilsynet understregede også vigtigheden af at anmelde alle arbejdsskader, både for at sikre medarbejdernes mulighed for at få erstatning, og for at Arbejdstilsynet kan føre statistik på forskellige typer af ulykker og arbejde med forebyggelse. Den gennemsnitlige tid fra en ulykke sker og til den anmeldes er ca. 45 dage i dag, hvilket står i skarp kontrast til reglerne om, at en ulykke skal anmeldes inden for 9 dage. Arbejdstilsynet vurderer desuden, at cirka halvdelen af alle ulykker aldrig anmeldes.

 

3. Alle smittetilfælde med covid-19 på arbejdspladsen skal stadig anmeldes

Selvom sygdommen ikke længere betegnes som samfundskritisk, har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke udmeldt nogen ændring vedrørende anmeldelse eller behandling af arbejdsskader som følge af covid-19. Arbejdstilsynet bekræftede at praksis således stadig er gældende, hvilket betyder at alle smittetilfælde med covid-19 skal anmeldes, såfremt smitten formodes at være sket i forbindelse med arbejde.

Senest har KL i slut marts udmeldt, at frygt for senfølger ikke i sig selv kan begrunde pligt til at anmelde aktuelle tilfælde af COVID-19 smitte eller positive testsvar.  Som KL selv fremhæver, så er det uvist hvilke senfølger, der kan opstå som følge af Covid-19. Dette gælder også i sager med milde forløb. Derfor er det vores klare anbefaling, at sager stadig anmeldes. Vi ser også at AES stadig omgør sager, som i første omgang var vurderet som erhvervssygdomme, men nu omjournaliseres til at være arbejdsulykker.

 

4. Offentligt tilgængeligt materiale om skadelidte kan i mange tilfælde bruges 

Det bliver mere og mere almindeligt at inkludere OSINT (Open-Source INTelligence) materiale i oplysningen af en sag, og materialet kan tillægges vægt i vurderingen af en sag ved domstolene. Det forklarede Advokat Henrik Græsdal fra Elmann Advokater. OSINT-materiale henviser til åbne kilder på internettet - herunder særligt sociale medier. Materialet kan eksempelvis dokumentere aktiviteter uforenelige med de ellers beskrevne gener og/eller skånehensyn. Materiale fra lukkede profiler på sociale medier kan ikke anvendes.

I forbindelse med oplysningen af en sag er det desuden muligt at foretage personovervågning, men der skal være en velbegrundet og dokumenteret mistanke, og der må ikke fortages systematisk overvågning.

Eksempel på en konkret sag: Brug af observation førte til bortfald af erhvervsevnetabserstatning i en sag, hvor skadelidte var tilkendt førtidspension, men hvor arbejdsskadeforsikringsselskabets observationsmateriale viste, at skadelidte få måneder efter ulykken var i arbejde igen, samtidig med at det fremgik af Krak og skadelidtes LinkedIn, at han var leder i samme virksomhed.

 

5. Skader indtruffet under hjemmearbejde kan være omfattet af arbejdsskadessikringsloven

Efter 2 år med nedlukninger og en ny hjemmearbejdskultur i mange virksomheder, er der brug for viden og retspraksis på området i forhold til arbejdsskader. Derfor inviterede vi advokat Inge Houe fra Poul Schmith til at gennemgå retspraksis på området. Inge Houes fokus var på skader opstået under hjemmearbejde og sociale arrangementer og dækning efter arbejdsskadesikringsloven. Inge Houe forklarede, at en skade indtruffet under hjemmearbejde kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis det er en følge af arbejdet, eller de forhold det er foregået under. Det afgørende er, om tilskadekomnes adfærd var bestemt af arbejdsforholdet eller ikke. Altså om den tilskadekomne var beskæftiget på en måde, der kan defineres som arbejde i arbejdsgiverens interesse, da hun kom til skade.

Der findes ikke en tidsmæssig afgrænsning, så tidspunktet for skadens indtræden er ikke afgørende for anerkendelsesspørgsmålet, omend det kan indgå i vurderingen.

Konkret sag: Skadelidte var jf. afgørelse fra Ankestyrelsen omfattet af loven, da hun kom til skade i forbindelse med flytning af sin hjemmearbejdsplads op ad trappen. Hun havde taget fri for at flytte udstyret. Hun skulle flytte et skrivebord fra stueetagen til 1. sal, da hun faldt ned ad trappen og pådrog sig en hovedskade. Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdspladsen skulle flyttes, så den var i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven, hvilket var i arbejdsgivers interesse på trods af, at arbejdsgiver ikke havde bedt om, at arbejdspladsen blev flyttet. Sagen skal køre i Østre Landsret.

Inge Houe fremhævede desuden vigtigheden af, at sager generelt oplyses så godt som muligt, hurtigst muligt. Dette er meget væsentligt, da tidstro forklaringer tillægges størst vægt og kan få afgørende betydning. Der blev nævnt en konkret sag, hvor et vidne, der kunne modsige skadelidtes forklaring, først blev fundet lang tid efter ulykken.  

 

 6. Skader under sociale arrangementer kan være arbejdsskader

Skader opstået under sociale arrangementer kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Hvis medarbejderne deltager i et socialt arrangement, som arbejdsgiveren har arrangeret og betalt for, og det forventes at medarbejderne deltager i arrangementet, vil medarbejderne være omfattet af arbejdsskadeloven, hvis ulykken sker i tilknytning til arrangementet. 

Her kom Inge Houe med to eksempler på skader opstået under DHL, der havde vidt forskellige udfald:

  • Skadelidte var omfattet af loven, da han kom til skade ved deltagelse i DHL-stafetten for Forsvaret.

Arbejdsskademyndighederne lagde vægt på, at skadelidte var omfattet, fordi der var høj deltagelse fra Forsvaret, opfordring til at deltage fra ledelsen og deltagelse havde reklamemæssig værdi for arbejdsgiveren.

  • Skadelidte var ikke omfattet af loven, da han kom til skade ved deltagelse i DHL stafetten for en IT virksomhed. Myndighederne lagde vægt på, at det var medarbejderne selv, der havde taget initiativ til deltagelse, og at der ingen reklamemæssig værdi var for arbejdsgiver.

 

7. Mindre skader kan udvikle sig til alvorlige forløb

Dagens medicinske indspark kom fra vores huslæge her hos Sedgwick Leif Hansen, Jesper Hvolris. Han understregede det uforudsigelige forløb, som mindre skader kan få, og hvor vigtigt det derfor er, at selv mindre skader bliver anmeldt som arbejdsskader. I visse tilfælde kan selv mindre skader ende med erstatninger for både varige mén og tab af erhvervsevne. Jesper Hvolris eksemplificerede dette med en sag, hvor en kirurg under en operation fik en lille knoglesplint i øjet, som medførte et kompliceret forløb med infektion i øjet og varigt mén i form af betydelig nedsættelse af synet.

Jesper Hvolris er overlæge med speciale i ortopædkirurgi og er desuden tilknyttet Retslægerådet som særlig sagkyndig indenfor Ortopædkirurgi. Jesper bistår os som lægekonsulent på arbejdsulykker.

Årets arbejdsskadeseminar

Vi havde mere en 140 specialister fra branchen med på årets gratis seminar der blev afholdt i hhv. Ballerup, Odense og København. Skriv dig op til vores nyhedsbrev om arbejdsskade, hvis du vil være sikker på at blive inviteret med til næste gang vi afholder seminar eller deler nyttig viden på arbejdsskade@slhdk.dk.