Om Sedgwick Leif Hansen A/S

I 1959 startede Leif Hansen et rådgivende ingeniørfirma, som han opkaldte efter sig selv. Man var specialiseret i siloer, og når der opstod problemer med siloerne blev der også ringet efter Leif Hansen Rådgivende Ingeniører. Nogle problemer var forsikringsdækkede, og forsikringsselskaberne kontaktede firmaet for teknisk assistance, og sådan opstod firmaets arbejde med forsikringsskader.

Aktiviteterne omkring forsikringsskader voksede og blev skilt ud i en separat afdeling, hvor de første dedikerede taksatorer var ansat.

I 2002 blev man enig med Cunningham Lindsey om, at Leif Hansen kunne anvende deres globale netværk og at de overtog en minoritets-aktieandel af forsikrings-afdelingen som nu blev et selvstændigt selskab. Denne konstellation har virket fortræffeligt i mange år.

I 2018 købte Sedgwick Inc. hele Cunningham Lindsey og overtog ejerandelen af det som i dag hedder Sedgwick Leif Hansen A/S.

Med 22.000 medarbejdere er Sedgwick den suverænt største virksomhed i verden, som beskæftiger sig med håndtering af forsikringsskader. Sedgwick's mange markedsledende aktiviteter arbejder vi på at gøre til ydelser, som kan være til gavn for vores danske og nordiske kunder. Du kan læse mere om Sedgwick HER.

Sedgwick Leif Hansen er Nordisk hovedkontor for Sedgwick. I de nordiske lande beskæftiger vi samlet 145 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er ansat i Danmark.

Sedgwick Leif Hansen indgår i Leif Hansen Gruppen (LINK), som også omfatter Goritas A/S og Leif Hansen Bygherrerådgivning, som også har en afdeling i Nuuk, Grønland.

Leif Hansen Gruppen ejes af Christian Leif Hansen, som er 3. generation i Leif Hansen dynastiet. Christian er CEO i Sedgwick Leif Hansen og CEO for Sedgwick Nordic.